Book her

Ordensregler

Ordensregler De Hvide Svaner Camping
På en campingplads bor mange mennesker på et begrænset areal. De har forskellige vaner, og det er netop en del af charmen ved camping. Men det betyder også, at der nødvendigvis må gælde nogle få, enkle regler, så man undgår, at nogle campister er til gene for andre. Vi tilstræber at jeres base er ren og pæn samt at alt fungerer. Vi arrangerer også en masse aktiviteter, som kan nydes. I er meget velkommen med forslag/ønsker, således at vi kan blive en endnu bedre base for jer.

Campingpas
Campingpas er obligatorisk på De Hvide Svaner Camping.

Takster
Se prisliste.

Ophold på pladsen
Lejrchefen og hans assistenter har ansvaret for ro og orden og er til rådighed, hvis der opstår problemer. Personalets anvisninger skal altid følges. Vi beder dig vise andre campinggæster hensyn og gør opmærksom på, at støjende adfærd ikke er tilladt.
i tidsrummet kl. 22-07 hvor der skal der være ro på pladsen, og børn/unge skal opholde sig sammen med lejer i samme tidsrum.
Kun almindelige telte og fortelte til campingvogne må benyttes. Telthuse med faste vægge, vinduer og døre er ikke tilladt.
Campingvogne skal være mobile, dvs. indregistreret til kørsel efter færdselsloven eller være forsynet med Campingrådets grønne ID-nr.
Det er efter lejrchefens anvisning tilladt at opsætte et opbevaringstelt (ca. 3 m²).
De i handlen normalt forekomne læsejl må opstilles – privat hegning herudover af enhedspladsen er ikke tilladt. Indhegnede hundegårde må ikke opsættes uden lejrchefens anvisninger og skal da altid være gemt bag et læsejl.
Flagstænger, antenner o.l. må opsættes, dog med hensynstagen til nabo. Gravning på enhedspladsen må kun finde sted efter aftale med lejrchefen.
Brug af enhver form for våben og fyrværkeri er strengt forbudt på pladsen.
Handel på pladsen accepteres kun, hvis lejrchefens tilladelse foreligger.
Fællesfaciliteter, dvs. toiletter, vaskerum, køkken o.l., skal efterlades i samme stand, som du ønsker at finde dem i – dvs. rene og ryddelige. Der er rygeforbud i ALLE facilitetsbygninger. Antallet af åbne faciliteter vil løbende tilpasses behovet.
Bilvask må kun finde sted på bilvaskepladsen.

Kørsel, parkering og bommene
Der er hastighedsbegrænsning på 10 km/t på hele De Hvide Svaners område, kørsel skal indskrænkes til det mest nødvendige.
Bommene er låst mellem 22 og 07, i dette tidsrum må der IKKE køres bil på pladsen.
Kun en bil pr. enhed, der naturligvis parkeres inden for enheden. Ekstra bil og besøgendes biler henvises til p-pladser uden for bom.
Bortset fra autocamperer må køretøjer med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, både, trailere o.l. ikke parkeres på De Hvide Svaners område uden tilladelse.
Kørsel mod ensretning eller på stierne og parkering af mere end en bil ved ens plads kan medføre bortvisning.

Affald
Se separate opslag eller informationsfolder.

Dagsgæster
Dagsgæster til lejere skal købe gæstebillet i receptionen inden adgang.
Efter kl. 22 – betaler alle gæster overnatningstakst. Lejers gæster er lejers ansvar, dette skal meddeles til receptionen samme dag.
Manglende betaling kan medføre bortvisning.

Leg og boldspil
Hjælp dine børn med at finde lege- og boldpladser. Boldspil må IKKE finde sted mellem telte og campingvogne.

Hunde
Hunde er velkomne i kort line. Hunde skal ALTID være i snor, også på lejet plads. De må ikke støje unødigt. Luftning skal finde sted uden for pladsens område.
Børn under 18 år må ikke lufte hund uden følgeskab af en voksen

Der er områder til hundeluftning ud mod fjorden og ud mod landevejen, hvor der er en indhegnet hundelegeplads.
Husk at samle op efter din hund også på hundeluftningspladsen, mange gør det desværre ikke.
Hvis du selv har glemt hundeposen til opsamling, kan du hente en gratis ved flere standere rundt om på pladsen.
Løse hunde – og børn der lufter hunde uden følgeskab af en voksen samt manglende opsamling efter hunden kan medføre bortvisning.

Afrejse
Du skal meddele receptionen dit afrejsetidspunkt i så god tid som muligt, især i perioder med kø, men altid afregning inden 12:00.
Med mindre andet er aftalt, skal din plads være forladt senest kl. 12:00, hytter/lejede campingvogne og villatelte skal dog være forladt kl. 11:00.

Ansvar
Campingpladsejer og lejrchef påtager sig intet ansvar for beskadigelse eller bortkomst af campinggæsternes ejendele. Den, der beskadiger bygninger, materiel eller medcampisters ejendele, kan gøres ansvarlig efter de almindelige erstatningsregler. De fleste campinggæster er naturligvis hensynsfulde i deres optræden. Sanktioner mod de få, der ikke overholder pladsens reglement, kan medføre bortvisning, samt og i grove tilfælde tillige inddragelse af campingpasset, samt anmeldelse til Campingrådet.
Natur og miljø
Vi beder dig vise hensyn og værne om både natur og miljø – begge dele er afhængig af din beskyttelse.

Sæsonpladser
For campinggæster, der har indgået aftale om leje af sæsonplads, gælder mere udførlige regler for campingvognenes mobilitet, enhedspladsernes indretning og Campingrådets ID-nr.-ordning. Reglerne forefindes på campingpladsens hjemmeside, samt infoskab ved receptionen.

Placering på standpladsen
Der skal være 1,5 meter til kantmarkeringer (hvor standpladsens nummer står) samt til hæk og minimum 3 meter til naboen, dette er ufravigeligt.

Sikkerhed
Der er 24 timers tilsyn på pladsen i højsæson. Telefonnummer til tilsynshavende er ophængt på døren til receptionen.
Græsslåning
Græsslåning er tilladt hver dag mellem 10 og 17. Også lørdag/søndage/helligdage – dog med hensyn til naboer.

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau