
CAMPINGPLADSER PÅ DE HVIDE SVANER CAMPING
Søger du en campingplads på Sydsjælland med højt til himlen og mange aktiviteter hen over sæsonen? Så skynd dig at booke en plads hos De Hvide Svaner Camping til din næste ferie.
Alle vores pladser er forberedt for moderne vogne. Fra vores standardpladser på gennemsnitligt 110 kvadratmeter til de store komfortpladser med egen el, vand, spildevandsafløb – og den vidunderlige udsigt over fjorden. Fælles for vores pladser er deres gode beliggenhed tæt på fjorden, nær vores servicehuse og med mulighed for aktiviteter lige i nærheden.
Hos os kan du vælge mellem pladser med eller uden strøm, Autocamper/stellplätze eller en plads ved Kæmpehøj til dit telt.
Komfortpladser til campingvogn
I komfortområdet som vi kalder Grevens kvarter, er alle pladser op til 140 m2 og med egen vandtilslutning samt gråvandsafløb.
Pladserne ligger nær fjorden og den flotte solopgang over vandet. Nærmeste servicebygning er pt. ved poolområdet, som er cirka 150-200 m fra Komfortområdet.
Nogle af pladserne er lidt ukurante i størrelse og form, men plads 23 er den mindste komfortplads og er 9,5 m bred og 10,40 m dyb. Har du brug for præcise mål på den enkelte plads størrelse, så kontakt receptionen, som kan oplyse bredde- og dybdemål på alle pladser.
Turistplads med strøm
Pladser til campingvogne (og telte, hvis man skal bruge strøm). Pladserne varierer i størrelse mellem 74 og 140 kvadratmeter, men pladsstørrelser kan altid oplyses ved henvendelse til receptionen på mail.
Husk at du selv skal medbringe CEE-adapter samt forlængerledning. Strømstanderen kan være op til 25 meter fra den bookede plads.
Turistplads uden strøm
Vi har også campingpladser til campingvogne og autocampere, som ikke vil benytte strøm.
For opladning af mobiltelefoner, cykelbatterier, mv. kan man henvende sig i Svanemarked. Der er også strømudtag i køkkenet i Poolbygningen, som kan anvendes på eget ansvar.
Teltplads uden strøm
Du kan også pakke teltet og soveposen og booke en plads (uden strøm) ved Kæmpehøjen, en smuk gravhøj midt på vores store teltplads, hvor du frit kan vælge hvor du vil sætte dit telt op. Teltområdet ligger lige bag poolområdet og den nye poolservicebygning med bade- og toiletfaciliteter, inde- og udekøkken, grill, overdækkede siddepladser samt vaskeri.
Kæmpehøj-området er uden strøm og kun til telte, samt biler med tagtelte.
For opladning af mobiltelefoner, cykelbatterier, mv. er du velkommen til at henvende dig i Svanemarked. Der er også strømudtag i køkkenet i Poolbygningen, som kan anvendes på eget ansvar.
Hvis vejret ikke er med os...
Hvis du ligger i telt på vores campingplads mens vejret bliver dårligt, så er det i perioden maj til september muligt at booke en af vores Drop In-hytter. Hytterne er et godt prisvenligt alternativ til teltet. Drop In-hytterne kan lejes i max to nætter ad gangen, og bookes direkte i receptionen.
Kort over campingpladsen
På vores pladskort kan du finde dig en plads og orientere dig om placeringerne af vores reception, servicebygninger mv.
GALLERI: Campingpladser
Aktiviteter på pladsen
Hos De Hvide Svaner er hver sæson fyldt med oplevelser! Kom og vær med, når vi fylder købmandsgården med musik, danser løs til børnedisko, udfolder kreativiteten, spiller banko med sjove præmier, har besøg af brandbilen eller holder sommerfest med Grevens traditionsrige tale. Her er altid noget for alle!