
AKTIVITETER OG BEGIVENHEDER HELE SÆSONEN
Der sker en masse på vores campingplads og i vores nærområde. Og vi vil gerne invitere dig med til det hele...
Året igennem har vi en række faste indslag, der altid er populære på pladsen:
Fra pladsens åbning i marts følger vi op med sæsonåbningen af vores pool omkring Kr. Himmelfart. Her er der levende musik, diskotek og boder med salg af pølser og øl. Sommeren igennem bliver poolen centrum for flere forskellige aktiviteter, hvor stemningen altid er i top.
Sommerfesten er altid et højdepunkt, hvor Greve Carl-Christian von Scheel-Plessen holder tale. Grevens tale er en skattet tradition - ligesom den lækre mad fra forskellige foodtrucks og den levende musik er.
Når sæsonen afsluttes, afholdes der en afslutningsfest på Svanepladsen og i Svanestuen med konkurrencer, livemusik og tryllekunstner.
Det fulde program kan ses i vores kalender og derudover kan du også løbende holde dig orienteret på storskærmen i Svanemarkedet.
Aktiviteter på De Hvide Svaner Camping
Vores aktivitetskalender er spækket med aktiviteter for børn og voksne. Aktivitetsforeningen har planlagt en række hyggelige, sjove og festlige arrangementer med noget til en hver smag - ung eller gammel.
Vi tager naturligvis forbehold for ændringer, og skulle det ske, så er det her på siden der bliver opdateret.
Ud over sæsonens arrangementer, så husk at nyde vores omkringliggende smukke natur, og benytte de aktivitetsmuligheder, som vi har på pladsen. Bl.a. er der mulighed for at leje udstyr, så du I kan spille petanque, skak, dart eller minigolf.
Begivenheder i vores område
Karrebæksminde
I vores lille hyggelige fiskerby, kan du finde lækre badestrande, skønne naturoplevelser og en fredfyldt atmosfære. Derudover har du på Karrebæksmindes hjemmeside mulighed for at se kommende arrangementer i byen.
Sydsjælland og Møn
Sydsjælland og Møn viser også et bredt udsnit, af hvad der er af muligheder i vores område, for både børn og voksne. På Sydsjælland & Møns hjemmeside kan du danne dig et overblik over listen af aktiviteter i området.
GALLERI: Aktiviteter på campingpladsen
Om pladsen
De Hvide Svaner er en verden i verden, hvor din feriedrøm bliver virkelighed. Placeret direkte ved Karrebæk fjord med skov til én side og skønne Karrebæksminde til den anden. Her tilbyder De Hvide Svaner rammen for din bedste ferie – til samme lave priser hele sæsonen.