Spring navigationen over og gå direkte til indhold

BOOK EN FJORDHYTTE

På De Hvide Svaner Camping kan du holde ferie i en af vore hyggelige Fjordhytter, hvor nogle har en fantastisk udsigt ud over vandet på fjorden. Her vil du kunne nyde en smuk solopgang fra terrassen, eller slappe af efter en dag fyldt med sjove aktiviteter på pladsen eller i vores nærområde.

Hold ferie i vores moderne Fjordhytter på 30 m² med alt, hvad du behøver til en afslappende ferie ved vandet. Hver feriehytte er indrettet med et badeværelse med toilet, bruser og gulvvarme - og et fuldt udstyret køkken med ovn, kogeplade og opvaskemaskine, så du nemt kan tilberede dine måltider.

Derudover har alle vores luksushytter også moderne faciliteter så som aircondition for behagelig temperatur året rundt, og individuel fibernet-opkobling for stabilt og hurtigt internet.
Alle feriehusene har en rummelig terrasse på næsten 30 m² med gasgrill (gas kan købes i købmandsbutikken).

Vores to typer Fjordhytter – Find den, der passer dig


Luksus Fjordhytter med plads til 4 personer:

8 af vores Fjordhytter har to separate værelser med komfortable boxmadrasser (80 x 200 cm).

Egoisthytter for 2 personer:

2 af vores Fjordhytter er "egoisthytter" som er perfekte til par eller solorejsende. De har ét soveværelse med boxmadrasser (80 x 200 cm), og en hyggelig biobrændeovn, hvor du kan nyde varmen og flammerne. Egoisthytterne tilbyder desuden en terrassevarmer på den overdækkede del af terrassen, så du kan nyde udendørs hygge selv på kølige aftener.

Nybyggede Fjordhytter i 2023

Vores Fjordhytter er helt nye og blev taget i brug i april 2023. For os var det vigtigt at give vores gæster moderne faciliteter, smukt design og en fantastisk udsigt over fjorden.

Book en af vores Fjordhytter

Vil du gerne prøve campinglivet i en af vores komfortable luksushytter ved fjorden? Så skynd dig at booke et ophold.

GALLERI: Fjordhytterne

Hvad skal du medbringe til din hytteferie

Alle vores Fjordhytter er klargjort til dig ved ankomst, hvor du får adgang til gratis fibernet, terrassevarmer (i 2-personershytterne) og gasgrill.

Der er dyner og hovedpuder i hytterne, men du skal selv medbringe sengetøj, viskestykker og håndklæder. Husk du også kan leje sengelinned hos os, hvor et sæt består af 1 stk. lagen, 1 dynebetræk og 1 hovedpudebetræk.

Praktisk information om udlejning af Fjordhytter

De Hvide Svaner Camping har i alt 10 luksuriøse Fjordhytter.
Husdyr er ikke tilladt i Fjordhytterne. Hvis du ønsker at medbringe kæledyr, så henviser vi til vores campinghytter hvori det er tilladt.

Rygning er ikke tilladt i vores hytter, hvilket selvfølgelig skal respekteres.
Der er desværre ikke mulighed for ekstra opredninger i hytterne.

Hytterne er tilgængelige fra kl. 15.00 på ankomstdagen og skal forlades senest kl. 10.00 på afrejsedagen. 
Du er lavsæsonen velkommen til at kontakte os mellem kl. 9.00 og 12.00 på ankomstdagen, for at høre om evt. tidligere ankomst er mulig.
I højsæson er det desværre ikke muligt, med tidligere ankomst eller senere afrejse end de tider der er oplyst ovenfor.

Det er muligt at leje Fjordhytterne hele året, bortset fra dagene omkring nytår.

I højsæsonen er det kun muligt at booke Fjordhytterne i 3, 4 eller 7 dage, som er hhv. søndag-søndag, søndag-torsdag eller torsdag-søndag.

I lavsæsonen skal der bookes minimum 2 nætter, hvor der er valgfri ankomstdag.

Om pladsen

De Hvide Svaner er en verden i verden, hvor din feriedrøm bliver virkelighed. Placeret direkte ved Karrebæk fjord med skov til én side og skønne Karrebæksminde til den anden. Her tilbyder De Hvide Svaner rammen for din bedste ferie – til samme lave priser hele sæsonen.