Historien

Historien

Vi har siden 1972 dannet rammerne for vores gæsters glade ferieminder.


Lehnsgrevinden og campingpladsen

På Saltø Gods godt fem kilometer fra pladsen begynder historien om De Hvide Svaner.
Her, i de smukke godsbygninger, der nu i 300 år har været bolig og arbejdsplads for Lehnsgreve-familien von Scheel-Plessen, opstår i 1960’erne idéen til campingpladsen De Hvide Svaner.

Det var Lehnsgreve Carl og hans hustru Lehnsgrevinde Anita von Scheel-Plessen, der gik forrest med ønsket om at bruge det unikke jordstykke ved fjordbredden, tæt på fiskerbyen Karrebæksminde, til en campingplads for danskerne.

I 1972 kunne Lehnsgrevinden og hendes søn, Greve Carl-Alexander således åbne De Hvide Svaner.

Lehnsgrevinden og Greve Carl-Alexander skaber med flid, visioner og varme en campingplads, der snart bliver rammen for mange danskeres bedste ferieoplevelser. Flere af pladsens faste gæster har i dag friske minder om den karismatiske Lehnsgrevinde. Historierne fortæller, hvordan Lehnsgrevinden samlede gæsterne til levende fortællinger ved lejrbålet eller malede med pladsens børn.


Lehnsgrevindens barnebarn driver pladsen i dag
Den nu afdøde Lehnsgrevinde Anita von Scheel-Plessen fulgte sit hjertebarn, De Hvide Svaner, tæt, men i dag er det Lehnsgrevindens barnebarn Greve Carl-Christian von Scheel-Plessen, der bærer traditionen videre på en af Sjællands største og mest populære campingpladser.

Carl-Christian von Scheel-Plessen har sin faste gang på De Hvide Svaner, og han er altid frisk på en snak med gæsterne, og til pladsens mange fester og mærkedage, er den hjertelige Greve og hans familie et naturligt samlingspunkt.

For som Greve Carl-Christian von Scheel-Plessen selv siger: Vi er en familie, der driver en plads for familier.
Således har intet ændret sig på De Hvide Svaner siden åbningen i 1972.


50 års jubilæum i 2022

Da åbningen af De Hvide Svaner Camping var op til påske i 1972, kan vi her i 2022 fejre 50 års jubilæum.

Vi vil hen over sæsonen hylde vores skønne campingplads og mindes alle de glade gæster vi har haft gennem årene med bl.a. en lille udstilling. Vi er derfor i gang med at indsamle billeder, feriebeskrivelser, gamle fakturaer og andet fra de sidste 50 år på pladsen.

Skulle du eller din familie derfor være i besiddelse sjove fortællinger eller materiale, så kontakt os meget gerne på info@dehvidesvaner.dk.

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau