Pladsen i dag

Pladsen i dag

Dansk campingferie når det er bedst


De Hvide Svaner er en verden i Verden, hvor din feriedrøm bliver virkelighed. Placeret direkte ved Karrebæk fjord med skov til én side og skønne Karrebæksminde til den anden. Her tilbyder De Hvide Svaner rammen for din bedste ferie – til samme lave priser hele sæsonen.


Hold campingferie præcis som du ønsker

De Hvide Svaner er campingferie på alle måder. I kan bo i egen campingvogn eller autocamper på vores standardpladser. Eller hvad med at prøve en af vores store komfortpladser på mindst 140 kvadratmeter med egen vand, el og afløb - og den flotteste udsigt over fjorden?

En feriehytte lejer vi også gerne ud til jer - og der har vi flere forskellige feriehuse at vælge imellem.
I vores Fjordhytter fra 2023 har vi plads til 2 eller 4 personer, aircondition, og en stor træterrasse hvorfra flere af dem har udsigt til vandet.
Der er også vores helt nye 6-personers hytter, med 3 soveværelser og et skønt køkken/alrum.
Er I mere til "simple", har vi vores campinghytter med plads til 6 personer, uden bad og toilet.
Hvis du har brug for en overnatning på din roadtrip rundt på Sydsjælland, er der også vores Drop-in Hytter, som kun udlejes for 2 nætter ad gangen. 
Valget er jeres, og er I i tvivl, giver vi gerne et godt råd.


En campingplads med mange aktiviteter og events

Vi er en plads for alle aldre – ikke mindst børnene.
Hos os finder du f.eks. flere legeområder som legeplads med hoppepuder, svævebane, trampolin, minigolf, petanque, skak, dart - og ikke mindst vores volley- og fodboldbane.
Er du mere til vand, kan du tage en dukkert i vores pools i poolområdet.
Herudover gør vores aktivitetsforening meget for at skabe aktiviteter og events for vores gæster i alle aldre.


Campingferie med et hav af muligheder

Men på De Hvide Svaner er der også mulighed for at trække sig fra aktiviteterne og i stedet nyde roen og områdets smukke natur. En gåtur til fjorden eller en tur på det stille vand på en af vores paddle boards er populært blandt gæsterne. Du kan også selv tage kajak eller båd med og nyde livet på vandet fra vores bådebro.

Og tager du et smut uden for området, byder Sydsjællands bedste badestrand sig til i fiskerbyen Karrebæksminde. Syv km i den anden retning har den gamle købstad Næstved alle de muligheder, man kan forvente sig af en stor og levende provinsby.


Campingplads med Greenstay certificering - bæredygtig camping i Danmark
Ved at vælge De Hvide Svaner Camping som feriemål, holder du ferie på en campingplads, som målrettet arbejder med FN´s klimaverdensmål. Dette omfatter blandt andet vores fokus på vand og sanitet, grøn energi, ansvarligt forbrug og produktion, en klar miljøpolitik, en aktiv indsats for biodiversitet og information omkring natur og dyreliv.
Du kan læse mere om vores arbejde og vores Greenstay certificeringen her.


Her er altså ingen undskyldning for ikke at få en god ferie!
Så kom til De Hvide Svaner og oplev dansk campingferie, når det er bedst.

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI