Vi på De Hvide Svaner Camping er stolte af at være blevet Greenstay certificeret for udvikling af bæredygtig camping i Danmark.
For at blive certificeret har De Hvide Svaner Camping på forhånd skulle opfylde minimum 50% af kriterierne indenfor hvert mål det første år, vi er stolte af allerede nu at opfylde 66% af disse. I 2023 skal vi opfylde minimum 80% af disse.
Certificeringen kræver også at vi hele tiden skal bidrage og udvikle målrettet henimod bæredygtig camping, da certificerede campingpladser løbende bliver kontrolleret og skal gencertificeres hvert andet år.
I 2023 forventer vi at opfylde minimum firs procent af kriterierne for hvert af følgende mål:
- Rent vand og sanitet
Dette er verdensmål nummer 6, som vi imødekommer ved vores fokus på vandbesparende armaturer i bad, køkken, toiletter, vandfri urinaler med videre. - Bæredygtig energi
Dette er verdensmål nummer 7 som handler om sikring af grøn energi. Dette imødekommer vi blandt andet i brug af solceller, vindmøller, varmepumper, samt installering af LED-lys, tidsstyring, skumringsrelæ, komfurer, ovne, vaske-/tørremaskiner i energiklasse A+++. - Ansvarligt forbrug og produktion
Dette er verdensmål nummer 12 som vi imødekommer i vores affaldssortering på pladsen i minimum 10 fraktioner, gæsterne minimum 4 fraktioner, samt forsvarlig håndtering af miljøfarligt affald. - Klimaindsats
Dette er verdensmål nummer 13 som reflekteres i vores miljøpolitik og -mål. Dette skal være en del af udviklingsplanen, der inkluderer optimering af indeklima, mindre forbrug af papir, brug af miljøpapir og meget andet. - Livet på land
Dette er verdensmål nummer 15, der handler om at gøre en aktiv indsats for at fremme biodiversiteten, uberørte områder, skråninger, læhegn, information om beskyttede og frede naturområder, information om natur og dyreliv i nærområdet.
Kort sagt, ved at vælge De Hvide Svaner Camping som feriemål sikrer du at holde ferie på en Greenstay-certificeret campingplads, som målrettet arbejder med FN´s klimaverdensmål, blandt andet i vores fokus på vand og sanitet, grøn energi, ansvarligt forbrug og produktion, en klar miljøpolitik, en aktiv indsats for biodiversitet og information omkring natur og dyreliv.