
FORLYSTELSER I VORES NÆROMRÅDE
Uanset om du søger spænding, fordybelse i kultur eller hyggelige stunder, byder vores område på et hav af forskellige aktiviteter og forlystelser.
De Hvide Svaner Campings placering giver dig en masse underholdningsmuligheder. Skulle du bevæge dig udenfor campingpladsen, kan du og familien bl.a. besøge:
Bonbon-land
Bonbon-land er en af Danmarks mest populære forlystelsesparker, og findes 25 minutters kørsel fra De Hvide Svaner. Her møder I alle de skøre slikfigurer i megastørrelse. Eller hvad med en tur i Svend Svingarm med 115 km/t eller hop på vandrutsjebanen Viktor Vandorm, hvor der er garanti for grin – og vådt hår?
Billetter til BonBon-land kan med fordel købes i receptionen til en attraktiv pris.
Holmegaard Værk
Det smukt beliggende, internationalt anerkendte Holmegaard Værk i Fensmark ligger cirka 20 minutters kørsel fra De Hvide Svaner. Hvis der er interesse for dansk glashåndværk og en ny og innovativ udstilling der har høstet international hæder, så tag et smut forbi og oplev de mange muligheder. Her er desuden café og restaurant samt den unikke Holmegaard Mose i baghaven.
Næstved automobilmuseum
I Næstved ca. 10 minutters kørsel fra campingpladsen, finder du 3.400 m2 fyldt med biler, motorcykler, knallerter, landbrugsmaskiner og fly.
Premiere og fuld musik
I Næstved viser to topmoderne biografer filmpremierer i bedste kvalitet. Er I mere til livemusik eller teater, har Næstved et varieret udbud samlet i området omkring byens gamle kaserne i centrum. Her i byens ældre del findes også hyggelige caféer og gode spisesteder.
Bowl 'N' Fun
Ta’ kegler med hele familien. Hvem bliver familiemester i bowling? I Bowl 'N' Fun kan du få afgjort sagen eller bare grine af hinanden i den familievenlige aktivitet. Bowlingcenteret rummer også andre event-muligheder, så som Escape Room, skydesimulator, minigolf og Laserhero.
Grønnegade Kasernes Kulturcenter
Koncert, foredrag, teater eller stand-up? Hos Grønnegades Kasernes Kulturcenter er der meget at vælge imellem. Der er noget for alle aldre - lige fra børneteater til rørende foredrag.
Zoopark Sydsjælland
En hvid tiger for enden af vejen. Fem minutters kørsel ad Karrebækvej er alt, der kræves for I kan komme helt tæt på den hvide tiger, kænguruer, krokodiller og resten af den eksotiske dyrefamilie i Zoopark Sydsjælland.
Klatrecentralen
Nå nye højder. Hos Klatrecentralen i Næstved finder du Sydsjællands sejeste high rope-anlæg. Her tilbydes klatring i 1,5 - 10 meters højde, hvilket betyder at alle kan være med, uanset ambitionsniveau.
Kalvehave Labyrintpark
35 km fra campingpladsen finder du 20.000 m2 fyldt med labyrinter, store spil og hjernevridere, som udfordrer stedsansen, den logiske sans og helt sikkert også den humoristiske sans.
Camp Adventure
Camp Adventure byder på unikke naturoplevelser og det spektakulære 45 m høje Skovtårn. Klatreparken er Danmarks største og breder sig over et areal på 7,5 hektar. Banerne favner alle slags gæster, både børn med højdeskræk og dem der virkelig trænger til at blive udfordret.
Gavnø Slot
Gavnø Slots flotte park er også et besøg værd. Her kan man i sæsonen opleve flere tusinde tulipansorter i eventyrlige farvespil. Mens der kigges på blomster kan de yngste gæster gå op opdagelse på naturlegepladsen eller klappe afrikanske bjerggeder. Gavnø har også trætopbaner, som byder på sjove, spændende og udfordrende oplevelser for aktive og naturglade gæster.
GALLERI: Forlystelser i vores område
Om pladsen
De Hvide Svaner er en verden i verden, hvor din feriedrøm bliver virkelighed. Placeret direkte ved Karrebæk fjord med skov til én side og skønne Karrebæksminde til den anden. Her tilbyder De Hvide Svaner rammen for din bedste ferie – til samme lave priser hele sæsonen.