
TURISTINFORMATION
Har du brug for inspiration til hvad du kan opleve, på din tur rundt i vores område? Uanset om du er gæst på vores campingplads, eller bor i vores område, hjælper vi dig gerne videre til nye udflugtsmål på Sydsjælland.
I receptionen på De Hvide Svaner Camping kan du få hjælp til at planlægge ferien. Vi er nemlig også en turistinformation, hvor vi meget gerne kommer med gode input til din tur rundt i vores område.
Hvis du er gæst på vores campingplads, så har vi allerede listet en række muligheder for oplevelser i vores lokalområde. Der er både beskrevet naturoplevelser, forlystelser, shopping og gode områder at fiske i.
Er du på en lidt større roadtrip rundt på Sydsjælland, så har vi et væld af idéer til dit næste stop. Så kig ind til os - eller besøg en af nedenstående hjemmesider som også kan guide dig videre...
App til turister på Sydsjælland og Møn
Unik overnatning, en lækker frokost, naturskønne vandreruter eller aktiviteter for hele familien? Uanset hvilke oplevelser og attraktioner, du er på jagt efter på Sydsjælland og Møn, så finder du dem i denne app, som er lavet særligt til dig, der er turist. Find også en smart kortfunktion, der guider dig på dit næste eventyr i vandrestøvlerne eller cykelsadlen.
Sydsjælland & Møn
På Sydsjælland & Møns hjemmeside kan du finde inspiration til oplevelser for hele familien på Sydsjælland og Møn. Der er information om bl.a. skønne naturområder, sjove aktiviteter, lækre madoplevelser, spændende attraktioner og meget mere.
Destination Sjælland
På Destination Sjællands hjemmeside kan du finde inspiration til, hvad du kan opleve af kunst og kultur, med børn, byliv, ved kysten, i naturen og af lokale smagsoplevelser. Derudover finder du også en rigtig fin kalender, med inspiration til hvad du kan lave netop i dag.
Aktiviteter på pladsen
Hos De Hvide Svaner er hver sæson fyldt med oplevelser! Kom og vær med, når vi fylder købmandsgården med musik, danser løs til børnedisko, udfolder kreativiteten, spiller banko med sjove præmier, har besøg af brandbilen eller holder sommerfest med Grevens traditionsrige tale. Her er altid noget for alle!